x

Ofte stillede spørgsmål

Bemærk: Denne side er til gerelle spørgsmål om at hente LibreOffice, programmets licens, og hvordan projektet fungerer. For teknisk hjælpe med selve software, se venligst vores FAQ på wiki’en foruden vores Spørg LibreOffice-websted.

  1. Jeg har doneret, men jeg kan stadig ikke hente LibreOffice – hvor kan jeg få det?
  2. Hvorfor er LibreOffice gratis? Er der en hage?
  3. Kan jeg bruge LibreOffice i min virksomhed?
  4. Hvorfor indeholder LibreOffice ikke en e-mail-klient?
  5. Vil I tilføje en bestemt funktionalitet?
  6. Hvordan kan jeg rapportere et problem med LibreOffice?
  7. Jeg har set LibreOffice til salg i en butik eller på internettet – er det fra jer?

Først og fremmest tak for din donation! Vi værdsætter det virkelig. Donationer er helt frivillige, og du kan altid hente LibreOffice gratis. På hentnings-siden klikker du “Hent”-knappen, hvorefter du vil se et link på den næste side, over donations-beskeden, som dette her:

Bare klik på linket for at begynde at hente LibreOffice. Hvis du stadig har problemer, så tjek venligst at din browser, dit operativsystem eller sikkerhedssoftware ikke blokerer for hentning. Du kan også kontakte download@libreoffice.org med din operativsystem-version, og så sender vi dig et direkte link.

Hvorfor er LibreOffice gratis? Er der en hage?

LibreOffice er gratis og open source-software, udviklet af et verdensomspændende fællesskab. Du kan bruge, dele og ændre software i henhold til Mozilla Public License 2.0. LibreOffice er gratis, fordi fællesskabet omkring det bekymrer sig om om åbne standarder og om at nedbryde digitale forhindringer – og derved skaber en verden, hvor alle har adgang til kraftfulde open source-værktøjer.

Kan jeg bruge LibreOffice i min virksomhed?

Ja – hvad enten det er en enkelt computer på dit hjemmekontor eller over 10.000 computere i en stor virksomhed, kan du bruge LibreOffice uden at betale nogen licensgebyrer. For større anvendelser anbefaler vi stærkt at overveje professionelle support-muligheder, hvilket tilbydes af LibreOffice-udviklere, konsulenter og professionelle trænere.

Hvorfor indeholder LibreOffice ikke en e-mail-klient?

I øjeblikket er der ingen planer om at udvikle en e-mail-klient indenfor LibreOffice, da der allerede er glimrende gratis og open sorurce-baserede e-mail-klienter tilgængelige. Vi fokuserer i stedet på LibreOffice, vores kerneprodukt, og gør os umage for at forbedre integrationen med eksisterende løsninger.

Vil I tilføje en bestemt funktionalitet=

Fordi LibreOffice er open source og udviklet af et fællesskab, er det udviklerne, som vælger hvilke funktioner, de ønsker at tilføje, baseret på deres egne behov (eller behovet for kunder). Hvis du virkelig ønsker at set en bestemt ny funktionalitet, så overvej at finansiere certificerede udviklere til at implementere den funktionalitet. Alternativt, hvis du har nogle tekniske evner, så kan du blive involveret og arbejde på nye funktioner sammen med resten af fællesskabet. Vi sætter pris på og ser frem til din hjælp!

Hvordan kan jeg rapportere et problem med LibreOffice?

Hvis du har opdaget en fejl i LibreOffice og ønsker at rapportere den til vores kvalitetssikrings-fællesskab (QA = Quality Assurrance), så se venligst fejlsproringen. Inden du indsender en rapport, så tjek venligst om fejlen stadig er relevant i den seneste version af softwaren, og hvis det er tilfældet, så medtag gerne mange detaljer i din rapport – operativsystemversion, præcise skridt for at reproducere problemet, og skærmbillede(r) når det er nødvendigt. Mange tak!

Jeg har set LibreOffice til salg i en butik eller på internettet – er det fra jer?

Sandsynligvis ikke. LibreOffice er gratis og open source-software og kan videredistribueres af andre folk, under licensen. Men hvis du ønsker den officielle udgave fra The Document Foundation, så bør du altid hente den fra vores hjemmeside. Bemærk at nogle af vores Certificerede Udviklere tilbyder deres egen version af LibreOffice med mulighed for langtids-support.